Projekter Aktivt

Neurokor

Neurokor er et tilbud til borgere med hjernesygdomme og hjerneskader.

Overordnet formål

Gennem særligt udviklede sangaktiviteter kombineres høj motivation med øvelser, der målrettet stimulerer og styrker kognitive funktioner og hjernens plasticitet. Neurokor kombinerer træning og rehabilitering med sangglæde og fællesskab, hvor de målrettede øvelser er med til at understøtte neuro-rehabiliteringen samt styrke den mentale og sociale trivsel.

Neurokors målgruppe består af borgere, der på grund af skader i hjernen og/eller centralnervesystemet oplever neurologiske funktionsbegrænsninger og udfordringer. Blandt disse tilstande er hjerneskade efter blodprop/hjerneblødning (afasi), kranietraumer, Parkinson, Multipel Sklerose og cerebral parese. Indsatsen er tilpasset, så den tager hensyn til såvel målgruppens potentialer og muligheder som begrænsninger og særlige krav.

I foråret 2026 har Neurokor-forløb været gennemført 10 steder i landet af korledere, der har været på kursus hos Sangens Hus i ledelse af Neurokor. Omfanget udvides i efteråret 2026.