Opslag

Læseforeningen søger nye frivillige læseguides

Vi søger frivillige til at læse på plejehjem og aktivitetscentre for ældre. Du kan læse alene eller dele læsegruppen med en anden læseguide. 

Beskrivelse

Kursus afholdes 7-9. oktober 2026. Vi forventer, at du efter at have fået uddannelsen kan forpligte dig som læseguide minimum 1 år.

Alt afhængigt af hvor du læser, vil du enten indgå i allerede eksisterende læsefællesskaber eller være med til at etablere helt nye. Som frivillig udvælger du tekster og faciliterer læseoplevelsen. På den måde kan du være med til at skabe meningsfulde møder mellem mennesker med udgangspunkt i skønlitteraturen.

Vi tilbyder:

  • En 3-dages uddannelse i metoden guidet fælleslæsning

  • Et match med en læsegruppe, som du læser med en gang om ugen i dagtimerne

  • Et dynamisk frivilligmiljø og del af et frivilligprogram, der understøtter dig i din praksis

Om dig:

  • Du er interesseret i litteratur og har lyst til at dele den med andre

  • Du har mod på at skabe læsefællesskaber for at modvirke ensomhed blandt ældre

  • Du er en dygtig facilitator, som møder alle i øjenhøjde og med respekt

  • Du er mødestabil og har mulighed for at læse fast én gang ugentligt i dagtimerne